(+45) 28 49 99 86 Book tid

Efterfødsel

Efterfødsel

Du har været gravid i 9 måneder og du har nu født et barn enten vaginalt eller ved et kejsersnit. Du og din krop har været igennem en stor forandring både fysisk og psykisk. Der er nu et andet menneske at tage vare på, en krop der er forandret og dit overskud er højest sandsynligt druknet i vasketøj og samtidig vil du højest sandsynligt gerne have at din krop var som før.

Ved en behandling efter fødslen vil vi tale omkring graviditeten, fødselsforløbet, evt. bristninger, kejsersnit, du vil blive undersøgt for delte mavemuskler og din funktion i bækkenbunden, samt eventuelle problemer/smerter du oplever i kroppen nu, hvilket kan være alt fra sår på brystet grundet amning, til smerter i lænden, tyngdefornemmelse, inkontinens, skulderproblematikker, etc. Du vil ligeledes blive vejledt i de bedste arbejds- og hvilestillinger for kroppen og dennes kerne, da denne har været særdeles udfordret under graviditeten.

At få forøget familien er en fantastisk oplevelse, fyldt med glæde og sjove øjeblikke, men det kan også bringe stress, fortvivlelse, reduceret egenomsorg tæt ind på livet. Vi tilbyder derfor også massage, hvilket er ned til at nedsætte stress i kroppen samtidig med at kroppen bliver boostet med oxytocin, der er vores velvære- og kærlighedshormon, der netop kan være din egenomsorg og dit frirum i en travl hverdag.

Efterfødselstræning på hold

Efterfødselsholdet er til dig, der ønsker at komme i gang med at bruge din krop igen efter fødslen. Der vil her være fokus på stabilitets-, styrke- og udholdenhedstræning. Yderligere vil der være ekstra fokus på bækkenbunden og samarbejdet imellem denne og kroppens kerne, således de fleste efterfødselsgener kan minimeres som lændesmerter, inkontinens, nedsat stabilitet osv. På holdet vil der hver være emner, der bliver bragt op, således du får en god viden omkring kroppen efter fødslen.

Hvis du er nysgerrig for at høre mere kontakt Michelle på mailen michelle@plexus-fysio.dk. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har fået et englebarn og ønsker i trygge omgivelser at få vejledning og øvelser.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.